Printvenlig klik 

Dagbog fra turen til Irland


Billeder fra turen klik "her" eller "Diasshow"

Fredag Lørdag  Søndag  Mandag  Tirsdag  Onsdag  Torsdag  Fredag

Fredag den 29. april 2005 drog 33 spillemænd og dansere til Irland og landede i Dublin. Derfra bragte bussen os tværs over ”den grønne ø” – og grøn det var den virkelig, foråret var mindst et par uger længere fremme end hjemme. Noget, som vi især lagde mærke til, var de mange blomstrende gyvel, der lyste op overalt i markskel og på udyrkede områder.

Det første mål var Kinvara, en hyggelig, lille fiskerby i det vestlige Irland i nærheden af Galway. Afstanden fra Dublin var knap 200 km, men turen varede ca 5 timer! For Irlands økonomi efter indtræden i EU er vokset hurtigere end udbygningen af infrastrukturen, så der var trafikpropper og lange køer på vejene, især gennem de små byer, der skulle passeres undervejs! Nå, men der gik jo også en times tid med frokosten, som vi indtog på en malerisk, gammel borg fra 1400-tallet.

I Kinvara afholdt man en 3-dages folkemusikfestival, og grevedanserne var med på plakaten! Efter indkvarteringen på byens hotel og velkomstmiddagen kunne vi kigge lidt på byen, der har en halv snes pub’er og restauranter(!), og overalt blev der spillet musik, især violiner og fløjter, og drukket Guinness, men der var ingen tobakståger, for i Irland er det strengt forbudt at ryge på offentlige steder – herligt!

Lørdag den 30. april var ”fridag”, og der var nogen, der tog ind til Galway, Irlands 4. største by. Der var dog kun bus 2 gange om dagen, så det blev pr taxi! En gammel by med snævre, maleriske gader og huse og gennem det hele den meget vandrige Corribflod med vandfald og sluser. Der er store, flotte kirker både til katolikker og protestanter, og vi var så heldige at overvære lidt af en meget stemningsfuld bryllupsceremoni i den katolske katedral. Uden for kirken er der om lørdagen  marked, hvor man kan købe alt fra egetræsskulpturer til hjemmelavet ost!

 Om aftenen var vi en del af underholdningen på pub’en Winkles. Vort 7-mands orkester var ved denne lejlighed blevet forstærket med den lokale dansker,  Anders,  på harmonika. Der var meget lidt plads, så Birte måtte i hast ændre de hjemmefra planlagte formationer, så de 2 kvadriller skiftedes til at optræde. Og det fungerede glimrende. Der var almindelig enighed om, at sådan skal vi nok gøre ved fremtidige opvisninger! Efter endt indsats gik vi rundt til de forskellige pub’er og nød musik og sang – og Guinness!

Tilbage

Søndag den 1. maj blev der arrangeret en bustur i området the Burren sydvest for Kinvara, en stor slette af kalksten, gennemskåret af bakker og dale og med en særpræget vegetation. Vi så bl a blomstrende gøgeurt, også hvid, og der var nogle imponerende 6000-årige stendysser. På turen var vi også oppe på the Cliffs of Moher, nogle godt 200 m høje klinter med udsigt over det brusende Atlanterhav. Det blæste godt oppe i højden, så det var med at holde på hat og briller og frokostposen! Nogle af de mere dristige stod af bussen i Doolin  og tog med en lille gyngende båd ud til  Inishere, den mindste af Aran-øerne . Denne særprægede ø har ca 300 beboere, der siges at  tale det oprindelige sprog, gælisk; vi mødte dog kun ganske få af dem, og de talte glimrende engelsk! Hjemturen ad den snoede vej langs kysten var en betagende oplevelse! Vi havde en engelsktalende guide med på køreturen, som fortalte en masse, og Niels oversatte på udmærket vis! 

 Om aftenen var vi igen i ilden med en opvisning i hotellets pub. Der var pladsen ikke bedre, så vi brugte samme taktik som aftenen før.

Mandag den 2. maj forlod vi Kinvara med destination Dublin. I det barske og ret golde landskab vestpå ser man overalt markerne opdelt med gærder og hegn af opstablede sten, hvor får og køer finder føden. Østover bliver der mere frodigt , og  stenene færre! Undervejs aflagde vi besøg på Locke’s Distillery, fra 1757 der nu er museum, idet produktionen af whiskey er flyttet til mere moderne faciliteter. Dog benyttedes den gamle lagerhal stadig, og vi så de store fade med årgange helt tilbage fra begyndelsen af 1900-tallet! Vi fik demonstreret det gamle maskineri, og vandhjulet blev sat i gang. Og der var naturligvis smagsprøver! Mon ikke alle benyttede lejligheden til at købe en flaske Kilbeggan som en smagfuld souvenir! Frokosten på stedet var  naturligvis – Irish Stew! Vel ankommet til Dublin blev vi indkvarteret på Mount Herbert Hotel i den fashionable ende af byen!
Tilbage

Tirsdag den 3. maj havde Helge givet os fri, så det var med at komme ud og se på byen, alt efter de interesser, som de enkelte havde. Dublin er vel ikke nogen særlig smuk by. Der er ikke så mange spektakulære bygninger, men det er en livlig by, ikke mindst kvarteret omkring Temple Bar med de mange pub’er og udmærkede spisesteder!

 Først på vores rute lå National Gallery of Ireland, deres statens museum for kunst, som havde en meget stor og vidtspændende samling af malerier især af de gamle mestre. Dernæst tog vi det arkæologiske museum, hvor vi især beundrede de utrolige, kostbare guldskatte fra bronzealderen. Der var flere enkeltsmykker, der vejede over 1 kilo! Også vikingetiden var smukt repræsenteret på museet. Vikingerne har jo grundlagt mange byer i Irland, også både Galway og Dublin. For øvrigt har forskere fastslået, at et af skibene på museet i Roskilde er bygget i Irland! Endvidere nåede vi Dublin Castle, hvor vi fik en interessant rundvisning med en guide, der talte som et maskingevær! Vi så både de flotte repræsentations-lokaler og kældrene, hvor man bl a kunne se borgens grundmure, som  vikingerne havde lagt.

Onsdag den 4. maj tog vi på en heldagstur i den smukke Wicklow-egn syd for hovedstaden, hvor vikingerne også havde huseret! Og vejret var pragtfuldt! Her besøgte vi først Powerscourt Gardens, en storslået park med italienske, japanske og victorianske haver og med søer og springvand.  Især den japanske afdeling var imponerende. Og det hele var særdeles velpasset, der var ingen ukrudt! I et hjørne var der en dyrekirkegård, ikke alene for hunde og katte, nej her lå sandelig også køer og heste, og på hver grav var sat en sten, f eks ”Tommy shetlandpony died march  2 1936 aged 32 also his wife Magic died 1926”! Vi fik ikke lov at sulte på turen. Vi gjorde holdt ved The Wicklow Heather Restaurant,

hvor vi indtog en 3 retters menu, inden turen gik videre til klosteret i Glendalough, der ligger malerisk i en dal mellem 2 søer. Resterne af katedralen fra 800-tallet står der endnu, ganske vist uden tag. Der er også andre særdeles velbevarede bygninger, bl a et 30 m højt, rundt, spids tårn af tilhuggede sten og med tag af samme materiale. Vi fulgte en fodsti på en tur rundt i det smukke område og endte i besøgscentret med en model af hele klosteranlægget, som det engang har set ud.

Tilbage

Torsdag den 5. maj var sidste ”fridag”, så det var tiden at få set evt manglende seværdigheder og gjort de sidste indkøb. Nå der var nu ikke meget, det kunne betale sig at investere i, priserne var i hvert flad ikke lavere end hjemme!

For at se noget nyt valgte de fleste at tage toget mod nordøst til endestationen Howth , der lå på en halvø, som vikingerne havde kaldt ”Hoved”. Et ganske kønt ferieområde med havn og marina. Baneanlægget var under modernisering og på togene inskriptioner om, at de var leveret med støtte fra regeringen og EU!

 Om aftenen var der afskedsmiddag, som blev afholdt på Taylors Three Rock, en stor gård, som var bygget om til restaurant med scene. Udover den fortrinlige middag bød aftenen på festlig underholdning med musik og sang, hvor alle sang med, og nogle flotte dansere, der gav en forrygende opvisning! En festlig afslutning på en uforglemmelig uge! Så var det hjem med bussen og pakke det sidste, for

Fredag den 6. maj  kl  08.00 var der afgang til lufthavnen. Indtjekningen var meget langsommelig og kompliceret. Vi måtte smide både seler, livrem og sko og sende dem gennem scanneren, før vi blev lukket ind i afgangshallen! Men det var jo naturligvis for vores egen sikkerhed skyld, så der var heller ingen, der brokkede sig.

Alle deltagere har udtrykt stor tilfredshed med denne vel tilrettelagte og vel gennemførte tur, så stor tak til Birte og Inge og ikke mindst Hannah og Helge!

                                                                                       Sissi og Svend

Tilbage